Den 12/1 + 13/1-2015
Vi mødtes igår d. 12/1, hvor vi alle tre havde set filmen og derudover forberedt os på, hvordan vi ville gribe analysen an. Vi havde hver i sær forberedt spørgsmål til arbejdet. Vi kom godt i gang med analysen, og denne danner ligeledes grundlag for næste dags arbejde (i dag d. 13/1)
Analyse af novellefilmen
”Gråvejr” instrueret af Anne Heeno
Hvad siger titlen om
filmen:
-
Titlen ”Gråvejr” giver os en ide om, at filmens
stemning nok er trist og mindre positiv. Vi forbinder den grå farve med sorg, og dette skaber en forventning til filmens tema og budskab. Derudover er farven grå ofte beskrevet som en farve, der reducerer energien fra andre farver. I filmen er de grålige nuancer meget dominerende, hvilket bevirker, at vi faktisk kun ser den grå farve og dermed får fornemmelsen af en manglende glæde og munterhed.
-
Filmen handler om to personer, en mand og en dame,
der forsøger at begå selvmord på en bro. De står begge midt i en krise, og de
kan ikke overskue at overvinde denne og komme videre. Der er ingen af dem, der
har modet til at begå selvmord og hoppe ud fra broen og i stedet oplever de
pludselig en trøst og glæde i hinanden.
-
Manden, spillet af Henrik Kofoed, er lige blevet
fyret fra sit job som dyrepasser i en zoologisk have. Han er beskyldt for at
have fodret en chimpanse med is, hvilket den nu er død af. Han forklarer, at
jobbet er hele hans liv, da han aldrig har lavet andet. Han har ingen familie
eller venner, men når han taler om dyrene fra zoologiske have, så udstråler han
en glæde.
-
Kvinden, spillet af Rikke Louise Andersson, er
lige blevet droppet af sin kæreste. Hun beskriver kæresten som værende meget
dominerende og kontrollerende, men alligevel kan hun ikke leve uden ham. Hun
får hele tiden af vide, at hun ikke kan finde ud af noget og, at hun ikke er
god nok.
Hvorledes udvikler hovedpersonerne sig gennem filmen:
-
I starten af filmen fremstår manden usikker og
nervøs på trods af, at han er grundigt forberedt med reb og saks. Derudover
tæller han, hvor mange minutter der gennemsnitligt er imellem hver bil nede på
vejbanen.
Idet kvinden kommer gående på broen, får han
travlt med op komme over på anden side af gelænderet, så han er klar. Det hele
bliver til forhastet, og manden mister sit fokus. Kvinden gør også tegn til at
ville begå selvmord. De snakker om døden, og manden forsøger at forklare damen,
hvorledes man bedst får begået selvmord – det skal tilrettelægges i forhold til
bilerne.
Kvinden beslutter at springe, men manden
redder hende og trækker hende over gelænderet. Herefter starter en dialog
mellem dem, hvor manden forsøger at ”hjælpe” kvinden til at indse, at der kan
være andre ting i livet, der er værd at leve for. Kvinden fortæller, at hun har
været en god svømmer og manden holder hende fast i dette og får hende til at
indse, at der faktisk er noget, hun er god til.
Kvinden spiller den samme rolle for manden.
Hun får ham til at indse, at det ikke var ham, der slog chimpansen ihjel.
Derudover spiller hun på mandens følelser for dyrene og gør det klart for ham,
at dyrene vil komme til at savne ham, hvis han springer.
De ender med at blive hinandens redning og
fortrolige. De aftaler at mødes på broen dagen efter, hvor manden vil tage
kaffe med. De forlader begge broen i godt humør.
Filmens første scene er et panoramabillede, hvor hele
filmens location afsløres. Her ses altså landskabet, vejen og broen, hvorpå
manden befinder sig. Vejret er trist og himlen er grå. Mandens tøj er holdt i de grå- og brunlig farver ligesom naturen omkring ham. Den grålige farve kan symbolisere sorg, kedsomhed, død og depression, hvilket komplementerer både titlen, filmens stemning og mandens sindstilstand. Kvinden kommer gående i en rød jakke og har røde solbriller på. Hun er ved første øjekast en modsætning til manden, da hun er farvestrålende og adskiller sig fra omgivelserne. Hun er desuden langt mere målrettet end manden, dette ses på hendes hurtige gang mod broen.
Kameraet zoomer efterfølgende ind til et supernærbillede af
rebet, hvorfra vinklen skifter til frøperspektiv således, at rebets løkke ses tydeligt. Herefter zoomes der ud igen til et panoramabillede, hvor det bliver tydeligt, hvad der skal til at ske. Derefter ses hovedpersonen i et halvbillede, som hurtigt overgå til et nærbillede. Her anslås stemingen i filmen, da mandens ansigtsudtryk er trist. Derudover har lyden en stor betydning for stemningen i filmen. Filmen indledes med en temasang, som igen anvendes ved filmens afslutning. Denne er på mange måder både komisk, men også trist og sørgelig. Tempoet i filmen stemmer overens med musikkens rolige toner. Bilerne og blæsten fungerer som støjlyd/effektlyd, hvilket er er miljøskabende.
Præsentation og
uddybning:
(1 min. og 40 sek. – 9 min. og 10 sek.)
En kvinde, i en rød jakke, kommer gående over mod broen og kravler
over på den anden side af gelænderet, hvor manden også står. Vi vurderer, at den røde farve på kvindens jakke i dette tilfælde symboliserer spænding, energi og styrke. Filmen har indtil videre været præget af meget neutrale og triste farver, men da kvinden indtræder i billedet, kommer hun i fokus og man får en følelse af, at nu skal der ske et eller andet. Kvinden virker ligeledes langt mere målrettet end manden og man er ikke i tvivl om, at hun har modet til at tage springet.
Der zoomes ud til et halvbillede, hvor vi ser begge
parter stå og samtale omkring det at begå selvmord. Manden er velforberedt og fortæller kvinden, hvorledes man
bedst gør det. Han forsøger krampagtigt at trække tiden, og han virker nervøs. Kameraviklen skifter mellem de to personer i et hurtigt tempo, og det er ikke nødvendigvis, den der taler som er i fokus. Billedet skifter ligeledes fra et halvbillede til et nærbillede.
Dernæst skifter billedet til et helbillede i et frøperspektiv, hvor begge personer ses på samme tid. Normalt bruges frøperspektiv til at skabe et magtforhold, hvor den ene part ofte er større og mere magtfuld end den anden. I det her tilfælde er de begge lige magtfulde og kan altså selv afgøre deres skæbne. Mens de samtaler skifter billedet til et halvbillede, dog fortsat med en hurtig skiftende kameravinkel mellem de to personer.
Da det passer med den næste bil, gør kvinden sig klar til
at springe. Her bliver stemingen meget kaotisk og dette afspejles i måden, hvorpå der filmes. Kameraviklen skifter i et hurtigt tempo mellem frø-, fugl- og normalperspektiv. Billederne veksler mellem både panorama-, halv-, nær- og supernærbillede. Desuden opleves en effekt af et håndholdt kamera, da billedet bliver rystende idet kvinden lader sig falde udover broen. Filmen fortsætter i et halvbillede, da manden griber hende og hiver
hende over gelænderet i sikkerhed. Inden det (i kvindens fald) får vi associationer til Jesus på korset i måden, hvorpå kvinden lader sig falde med armene ud til siden.
Kvinden bliver efterfølgende vred over at manden har "reddet" hende. Derefter starter en samtale omkring, hvorfor de begge er på
broen, og hvorfor de ønsker at begå selvmord. Manden spørger mest ind til kvinden,
og får hende til dels på andre tanker. Manden filmes i frøperspektiv, hvilket indikerer, at han er ovenpå og har overskuddet lige nu. I denne scene skiftes der mellem
hel-, halv- og nærbillede, dog primært nærbillede. Tempoet er blevet mere roligt og billedet er blevet lysere. Solen er på vej frem. Støjlyden er nedtonet, således dialogen er i centrum, da det er denne som bærer handlingen fremad. Scenes rolige og følelsesladet stemning fremhæves af baggrundmusikken.
(9 min. og 10 sek. – 9 min. og 32 sek.)
Point of no return finder sted, da kvinden finder et brev i
mandens lomme og læser det højt (der bruges voice-over). Her vendes samtalen, og
fokus ligger nu på manden. Han filmes i fugleperspektiv og hun filmes i frøperspektiv. Dette afspejler en ny rollefordeling, hvor kvinden nu har overskuddet og forsøger at hjælpe ham til at tale om sine problemer.
(9 min. og 32 sek. – 12 min. og 45 sek.)
Konflikten mellem manden og kvinden optrappes, da kvinden
fortsat borer i mandens private problemer i et forsøg på at hjælpe. Manden
udviser en klar negativitet, som kvinden virker helt uforstående overfor. Kameravinklen skifter med fokus på, hvem der snakker. Baggrundsmusikken er rolig og meget følelsesladet og betoner mandens glade minder om dyrene i zoologisk have. Scenen er primært filmet i halvbillede og nærbillede, og da kvinden for første gang rører manden og tager hans hånd, da zoomer kameraet ind på dem. Musikken er stoppet og baggrundslydene bliver mere fremtrædende (vinden, en raslen med papir) Idet deres hænder mødes, starter musikken igen og er denne gang mere alvorlig, idet kvinden taler om, at dyrene i zoologisk have vil savne ham, hvis han springer ud. Musikken stopper brat da manden og kvinden begynder at skændes.
(12 min. og 45 sek. – 13 min. og 5 sek.)
Mandens negativitet bliver en så kraftig irritation for
kvinden, at de nu begge presser hinanden til at begå selvmord. Idet de stiller
sig over på den anden side af gelænderet og skal til at springe, rammer vi
klimaks. Denne scene filmes i nærbillede og bliver til et panoramabillede, hvor hele motorvejen og lastbilen ses. Musikken er i denne scene mere dramtisk og volumen stiger. Der høres et forholdvis højt "dyyyyt" fra lastbilen og denne filmes. Afslutningen på denne scene er filmet i små hurtige klip, hvor man ser manden og kvinden skrige og dernæst filmes lastbilen fra siden af. Dette giver et indtryk af, hvor stor bilen er, og hvor meget fart den havde på --> en voldsom effekt. I et splitsekund er billedet hvidt og dernæst fader billedet over i en lys himmel. Manden og kvinden er sløret og minder om to sjæle eller engle. Musikken ophører kort og erstattes af enkelte krage skrig. En krage er et symbol for ulykke og død, og som seer er man i tvivl om, hvorvidt de er døde eller ej? Musikken er nedtonet, mild og lidt guddommelig og man kan høre deres tunge åndedræt.
(13 min. og 5 sek. – 16 min.)
Billedet bliver gradvist tydeligere og kameraet zoomer ud til et halvbillede. Det går her op for seeren, at de begge er live. Herefter kravler de begge i sikkerhed. Der er ingen musik i denne scene, kun effektlyde og dialog. Kvinden fortæller, at hun vil vente til imorgen, og manden foreslår at tage kaffe med. Der er, igen i denne scene, en vekslen mellem halv- og nærbillede, hvilket fx afslører glæden i mandens øjne, når der zoomes helt ind på ham.
Manden forlader broen i gadedrengehop og godt humør og forsvinder ud af billedet. Temasangen fra filmens begyndelse afspilles igen, men denne gang er musikken mere glad. Vi har vurderet, at temamusikken er den samme men, at det er samspillet mellem billede og lyd, der giver denne styrkende effekt.
Point of view:
Ud fra filmens indholdsmæssige- og tekniske analyse vurderer vi, at filmen opererer med et værdiorienteret point of view og en implicit fortæller. Dette vurderes på baggrund af, at kameravinklen forholdes objektiv, og at vi som seere oplever scenen "udefra" altså, som var vi en flue på væggen. Fortælleren tillægger filmens personer nogle bestemte værdier og holdninger som tydeliggøres for seeren gennem tale, musik, bevægelse og kameravinkel, og herigennem er det muligt at føle enten sympati eller antipati for dem. Vi får altså en oplevelse af, at der bag filmens synspunkter befinder sig en "skjult" fortæller.
Personerne filmes primært i normalperspektiv, hvilket vidner om, at vi som seere skal forholde os neutralt og ikke dømmende.
Filmens dialoger er ofte præget af hurtige klip, hvilket vil sige, at der ofte klippes inden personen har talt færdig. Dette giver seeren en mulighed for at opleve den overforstående persons reaktion. De hurtige klip er ligeledes medvirkende til, at vi som seere ikke fastholder et bestemt fokus på en af personerne, men i stedet kan leve os ind i begges følelser og reaktioner.
Logbog
Logbogen for i dag er skrevet sammen med vores logbog for den 14/1, da de to dage begge bestod af analyse og derfor overlappede hinanden.