Vurdering

Den 21/1-2015

På baggrund af analysen har vi valgt at lave en mere dybdegående vurdering af "Gråvejr". Vi har valgt at udforme dette i et indlæg for sig, da dette er mere overskueligt for læseren.

Vurdering

Som det fremgår af vores undervisningsforløb, er planen med denne film at arbejde med etiske dilemmaer. Filmen handler jo om selvmord, hvilket er et tungt emne, som ofte er tabubelagt. Den komiske måde, hvorpå Anne Heeno har valgt at fremstille denne film, finder vi umiddelbart ikke særlig velegnet, hvis målet er at frembringe en større etisk diskussion, hvor eleverne gerne skulle reflektere over emnet. Denne diskussion vil nemt blive meget alvorlig og svær at starte, dog vil emnets seriøsitet på intet tidspunkt være tvivlsom. Vi vurderer, at emnet latterliggøres i måden hvorpå personerne, og deres individuelle grunde til at begå selvmord, fremstilles. På den anden side kan denne latterliggørelse være en måde at gøre emnet mere afslappet og knap så alvorligt, hertil spiller musikken også en stor rolle. Vi forestiller os, at dette vil gøre emnet lettere at diskutere.

Vi vurderer altså den indholdsmæssige del af filmen, som værende egnet som læringsmiddel, dog med forbehold. Vi forestiller os, at dette etiske dilemma kunne åbne op for en samtale omkring flere eksistentielle spørgsmål fx. Hvad er etik og moral? Er der en gud? Hvem bestemmer hvornår og om man skal leve eller dø?

Disse spørgsmål vil blive forsøgt diskuteret på baggrund af elevernes egen viden herom, samt generelle filosofiske og religøse tanker, samtidig med at der drages paralleller til filmens måde at fremstille dette dilemma på. Målet med denne diskussion vil være, at give eleverne et mere nuanceret billede af udvalgte etiske dilemmaer, samt hvorledes man ved hjælp af filmiske virkemidler kan formidle et budskab som er tabubelagt.

Samtidig vil en vigtigt del af dette undervisningsforløb være, at eleverne formår at forholde sig kritisk både til deres egenproduktion og diskussionerne på klassen.

På baggrund af den tekniske analyse vurderer vi, at de tydelige stilistiske træk gør det muligt at imitere en udvalgt del af filmen. Til dette formål finder vi filmen egnet som læringsmiddel, da man vil kunne gå i dybden med en analyse af udvalgte scener, så eleverne får en grundig viden omkring filmens mange stilistiske træk.

Det væsentlige er altså, at man har et klart mål med anvendelsen af denne film. Hvilke refleksioner skal der være fokus på osv.? Foruden de eksistentielle refleksioner, som nævnt ovenfor, kan man ligeledes diskutere, hvorvidt det er i orden at fremstille et så alvorligt emne på en sådan komisk måde. Hvad gør det for filmen? Og hvordan påvirker det seeren?

Vi er lidt ambivalente overfor denne film. På den ene side, mener vi, at det er befriende for et sådan alvorligt emne, at der løsnes op og alvoren lægges på hylden for en stund. Filmen giver mulighed for refleksion og dybere tanker, og gennem vores arbejde er vi derfor også blevet mere bevidste omkring, at denne film ikke blot kan spises af med vendinger som; "det er også synd for dem" og "du skal lære, at livet ikke altid er rosenrødt." I stedet skal man grave dybere og stille sig selv kritiske spørgsmål som; "hvorfor er de to kommet så langt ud?", "hvad stiller man op, når man er i denne situation?" og "er selvmord en egoistisk drift?" Det er gennem dette arbejde, at diskussionen bliver spændende og elevernes egne refleksioner kan nå nye højder. På den anden side, er emne meget sårbart og sidder der i klassen elever som har dette tæt inde på livet, da vurderer vi, at denne komiske fremstilling, kan have en negativ effekt. Så man skal som lærer virkelig overveje, hvordan man bruger filmen. Derfor mener vi, at denne film er eget som undervisningsmateriale til en 9. klasse.