Den 20/1-2015
Undervisningsforløb
Begrundet undervisningsplan (skitseret)
Aktuel
status
|
Det
planlagte undervisningsforløb er tilegnet en 9. klasse. Klassen består af 10
piger og 10 drenge, som alle bidrager til et godt fællesskab. Overordnet
set fungerer klassen udmærket, dog er
det faglige niveau til tider svingende, da flere af eleverne viser klare tegn
på skoletræthed. Eleverne har tidligere arbejdet med analyse af spillefilm,
hvilket har stor relevans for planlægningen af forløbet.
|
Formål
|
Eleverne
skal arbejde med novellefilmen ”Gråvejr” af Anne Heeno. Denne danner grundlag
for en analyse og fortolkning samt en egenproduktion, hvor de i grupper af 5
skal konstruere en kort film med særligt fokus på selvvalgte temaer indenfor
et overordnet emne ”etiske dilemmaer.”
Afslutningsvis
skal eleverne fremvise deres færdige produkt, hvorefter deres fremstilling
af- og tanker om tema og budskab diskuteres på klassen.
Vi
vil igennem hele forløbet forsøge at gøre eleverne bevidste omkring deres
læring ved at gøre det klart for dem, hvilke læringsmål der ligger bag hver
enkelt time. Vi vil forsøge at gøre eleverne medbestemmende i den grad, som
forløbet tillader det. Teorien er fastlagt, men opgaverne vil være mere frie
og tillade eleverne at ”tænke” selv og udfolde deres kreativitet.
|
Mål
|
På
baggrund af de nye forenklede mål har vi opstillet følgende mål for
undervisningsforløbet:
- Eleverne
skal kunne genkende, analysere, fortolke,
diskutere, reflektere og reproducere en novellefilm
- Elevernes
skal, med faglig begrundelse, blive i stand til
at vurdere filmens kvalitet og relevans
- Eleverne
skal igennem arbejdet udvikle deres
skriftlighed såvel som mundtlighed
- Eleverne
skal fremstille et større multimodalt produkt
og være i stand til udvælge, sortere og redigere deres film med fokus på at formidle budskabet
- Eleverne
skal opnå viden omkring hensigtsmæssig
formidling i forhold til afsender-modtager forholdet - Eleverne skal blive i stand til at forholde sig kritiske overfor måden hvorpå reklamer, film osv. bruger stilistiske træk til at påvirke modtageren |
Indhold:
Stofvalg/emne
Arbejdsformer
|
Eleverne
introduceres til forskellige novellefilm herunder ”Gråvejr”. Endvidere skal
de præsenteres for et storyboard.
Derudover
vil eleverne komme til at arbejde med forskellige digitale remedier herunder
computer og kamera, hvor der især vil være fokus på programmet iMovie/MovieMaker.
Eleverne arbejder primært i grupper. |
Tilrettelæggelse
af
undervisningen: Principper og organisering |
Vores
undervisningsforløb er udarbejdet med inspiration fra TLC og vil være præget
af både induktive og deduktive arbejdsmetoder.
Eleverne skal først og fremmest have genrekendskab til novellefilm og på baggrund af denne viden blive i stand til selvstændigt at analysere, fortolke og vurdere novellefilmen ”Gråvejr”. Derefter udarbejder læreren i samarbejde med eleverne et storyboard således, at eleverne stilladseres til selvstændigt at kunne konstruere en kortere novellefilm. |
Læreropgaver:
Ledelse
og organisering
|
Vi
vil bestræbe os på at være struktureret og målrettet, og vores lærerolle vil
primært være vejledende og guidende i forhold til elevernes arbejde.
|
Tegn
|
Vi
vil bestræbe os på, at bruge klasserummet og bevæge os rundt blandt eleverne.
På den måde har vi mulighed for at samtale med eleverne og involvere os i
deres arbejde. Herigennem skulle det gerne blive tydeligt, hvorvidt eleverne
er på rette vej mod målene.
|
Evaluering
|
Undervisningsforløbet
evalueres i form af et slutprodukt, hvor eleverne gruppevis har konstrueret
en kortere novellefilm. Dette vil give os et indblik i, hvorvidt eleverne har
formået at anvende den viden, de har tilegnet sig gennem forløbet. Elevernes
fremlæggelser af produktet skulle gerne give såvel lærere som elever mulighed
for at forholde sig kritisk og reflekterende til produktet.
|
Logbog
I dag påbegyndte vi optagelserne til vores film, men da vejret ikke var med os, blev vi nødsaget til at indstille optagelserne. Vi udnyttede i stedet for tiden til at udforme vores begrundet undervisningsplan - Gitte, vi vil meget gerne, hvis du vil læse den igennem især i forhold til målene, er disse fyldestgørende?
Vi er bevidste om, at undervisningsplanen skal tage udgangspunkt i vores egne erfaringer under dette forløb, men da vi tidligere har arbejdet med filmredigering, ved vi, hvilke udfordringer dette kan give, og vi føler os derfor rustet til at udarbejde undervisningsplanen, inden vi er færdige med optagelser, redigering m.m. I udarbejdelsen af vores undervisningsplan har vi været bevidste om, at eleverne i skolerne anvender medierne som en naturlig del af deres hverdag, vi har derfor forsøgt at inkorporere dette i vores forløb (Levende billeder kap. 2).
Som inspiration til vores undervisningsplan har vi repeteret tidligere lært teori: TLC-modellen, som er fundet i bogen "Genreskrivning i skolen".
Vi fandt det udfordrende at skulle "skitsere" en undervisningsplan på baggrund af en fiktiv klasse, men vi synes alligevel at det lykkedes fint. Derudover har vi haft svært ved at finde ud af, hvor meget vi skal have med, når vi skitsere et undervisningsforløb, hvor meget er det meningen, at vi skal gå i dybden? Hvad skal vi have med? Er der noget vi kan undlade?
Vi fandt det udfordrende at skulle "skitsere" en undervisningsplan på baggrund af en fiktiv klasse, men vi synes alligevel at det lykkedes fint. Derudover har vi haft svært ved at finde ud af, hvor meget vi skal have med, når vi skitsere et undervisningsforløb, hvor meget er det meningen, at vi skal gå i dybden? Hvad skal vi have med? Er der noget vi kan undlade?
Hej.
SvarSletI skal revidere afsnittet om "formål". vær opmærksom på at der i nye FM er tale om kompetence, færdigheds- og vidensmål. I skal altså forholde jer til hvilke kompetencer eleverne skal opnå (i livet) ved det arbejde I sætter i gang. Tjek evt. Jeppe Bundsgaards oversigt over kompetencer. Hvad skal de lære? De skal nemlig ikke lære at blive dygtige filminstruktører. De skal lave film fordi de via produktion lærer noget om hvilke virkemidler der virker hvordan - altså hvordan de i deres egen fremtidige virkelighed kan forholde sig kritisk til alle de produktioner de møder i form af film i tv og alle andre steder.
I læreropgaver er I lidt kortfattede: hvad er det nemlig I gør? I vælger TLC. Dvs at først arbejdes der med forforståelsen (hvordan gør læreren dét?). Dernæst arbejdes der analytisk (hvad er lærerens opgave dér?). Hvordan forbereder læreren sig på joint construction? Hvad skal læreren have klar når eleverne overlades til egenproduktion (kameraer, valg af redigeringsudstyr, beslutninger om hvor store grupper må/skal være etc??????)
Kan godt forstå I synes det er svært at "skitsere" et uv-forløb. Men ét er sikkert: I skal altid begrunde HVORFOR I har valgt den tekst/film I har valgt. I skal begrunde hvilke elementer af den der gør den velegnet til undervisning. Og så skal I altid begrunde hvad elever kan lære til brug i livet af dén undervisning I sætter i gang.
Jeg tror det er noget af det vi skal gennemgå på mandag når vi også mødes til eksamenssnak. Det fylder jo nemlig meget i både den mdt. og den skriftlige eksamen. Håber det er ok?
Foreløbig har I lidt at arbejde med.