onsdag den 21. januar 2015

Evaluering af egenproduktion

Den 22/1 23/1-2015 

Evaluering / logbog  

I dag har vi været ude og filme her i Hjørring. Vi havde på forhånd bestemt os for en location (Halsagerstiens bro.) Med os havde vi vores storyboard og manuskript samt kamera og en skammel. Skamlen var tænkt som en hjælp til vores kameramand (Signe), når hun skulle filme i fugleperspektiv.

Det hele er filmet med et håndholdtkamera for på den måde at gøre filmen mere virkelighedstro. Vi syntes faktisk, at selve optagelserne gik fint, og det hele var i kassen på 1 times tid. Dette skyldes, at vi havde forberedt det hele ned til mindste detalje inden vi tog afsted. Det sværeste var nok at holde masken, men det blev ret hurtigt alvorligt, da vores fødder var ved at fryse af ;-)

Location havde vi udvalgt med inspiration fra "Gråvejr", da denne jo også foregår på en bro. I "Gråvejr" giver det dog mere mening, da de har planer om at springe ud fra broen og der er ingen selvmordstanker i vores film. Vi blev alle ret hurtig enige om, at det var faktisk var et godt sted at filme. Der var god mulighed for Signe til at bevæge sig rundt med kameraet og zoome ind og ud, som vi havde tænkt. Udover det var baggrunden (med sne og træer) rigtig flot og bilerne gav en naturlig baggrundsstøj, som ligeledes har en miljøskabende effekt. Der var endvidere et rigtig fint lys den dag, vejret var hverken for gråt og mørkt, og solen var heller ikke til besvær. Lyset var meget naturligt og vi havde ikke brug for ekstra lys til at filme.

Det primære fokus under vores egenproduktion har været at imitere klipningen i filmen "Gråvejr", som har været meget hurtig og tydelig i dialogen. Derudover har vi forsøgt at genskabe den effekt, hvor vi oplever personens reaktion på det der bliver sagt, hvor der ikke altid er fokus på den person som taler. 
Vi har også forsøgt at anvende forskellige perspektiver, som også anvendes i "Gråvejr", dog har vi fundet det vanskeligt at ramme den effekt som vi ønskede. Under redigeringen har vi anvendt et filter til at genskabe stemningen som også kommer til udtryk i "Gråvejr", og endvidere er det også for at skabe et mere samlet udtryk og "dække" de store lys forskelle, som det naturlig lys gav. 
Selve redigeringsprocessen har været den, som vi har fundet mest udfordrende, da vi har haft mange mindre optagelser, som skulle klippes rigtigt sammen. Nogle af vores optagelser har vi klippet over "midt på" og samlet med et andet klip, så vi fik det bedste ud af scenerne på baggrund af de optagelser vi havde lavet. Derudover har det været vigtigt at overgangene, fra et klip til et andet, ikke hakkede.
Vi har også arbejdet meget med lyden i vores film, hvilket har været nødvendigt, da vores valgte location bød på meget naturlig baggrundsstøj. Under redigeringen af lyden, har det været svært at finde en balance i at dæmpe støjen fra baggrunden unden at dæmpe vores stemmer. 
I de to sidste scener i filmen har vi anvendt musik til at fremhæve og præge tolkningen i forhold til stemningen og følelserne. Musikken er valgt med omhu, og vi har derfor brugt meget tid på at finde det lydstykke, som repræsenterede de følelser vi ønskede at fremhæve i filmen. 

Hele forløbet har været sjovt og lærerigt, især optagelserne og redigeringen har vi fundet spændende.
Vi syntes dog, at det har været udfordrende at inddrage teorien på en hensigtsmæssig måde, og vi er derfor i tvivl om, hvorvidt dette er fyldestgørende?
Endvidere kan vi godt være i tvivl om, hvorvidt det har lykkedes os at forholde os tilstrækkeligt kritisk igennem hele forløbet. 
Udfordringerne taget i betragtning så synes vi, at filmen er vellykket. Emnet finder vi relevant i forhold til anvendelse i udskolingen, da dette igen vil give eleverne mulighed for at forholde sig kritisk og reflekterende. Der er mange indholdsmæssige aspekter at tage stilling til, som ville kunne åbne op for en diskussion fx "hvad er en god ven/veninde?" "Skal man tilgive?" "Ville du tilgive?". 

Vi glæder os til at vise jer filmen :-)


Undervisningsforløb

Den 20/1-2015 

Undervisningsforløb 


Begrundet undervisningsplan (skitseret)


Aktuel status
Det planlagte undervisningsforløb er tilegnet en 9. klasse. Klassen består af 10 piger og 10 drenge, som alle bidrager til et godt fællesskab. Overordnet set  fungerer klassen udmærket, dog er det faglige niveau til tider svingende, da flere af eleverne viser klare tegn på skoletræthed. Eleverne har tidligere arbejdet med analyse af spillefilm, hvilket har stor relevans for planlægningen af forløbet.  

Formål
Eleverne skal arbejde med novellefilmen ”Gråvejr” af Anne Heeno. Denne danner grundlag for en analyse og fortolkning samt en egenproduktion, hvor de i grupper af 5 skal konstruere en kort film med særligt fokus på selvvalgte temaer indenfor et overordnet emne ”etiske dilemmaer.”
Afslutningsvis skal eleverne fremvise deres færdige produkt, hvorefter deres fremstilling af- og tanker om tema og budskab diskuteres på klassen.
Vi vil igennem hele forløbet forsøge at gøre eleverne bevidste omkring deres læring ved at gøre det klart for dem, hvilke læringsmål der ligger bag hver enkelt time. Vi vil forsøge at gøre eleverne medbestemmende i den grad, som forløbet tillader det. Teorien er fastlagt, men opgaverne vil være mere frie og tillade eleverne at ”tænke” selv og udfolde deres kreativitet.

Mål
På baggrund af de nye forenklede mål har vi opstillet følgende mål for undervisningsforløbet:

- Eleverne skal kunne genkende, analysere, fortolke,   
  diskutere, reflektere og reproducere en novellefilm  

- Elevernes skal, med faglig begrundelse, blive i stand til 
  at vurdere filmens kvalitet og relevans 

Eleverne skal igennem arbejdet udvikle deres 
  skriftlighed såvel som mundtlighed 

Eleverne skal fremstille et større multimodalt produkt 
  og være i stand til udvælge, sortere og redigere deres 
  film med fokus på at formidle budskabet

-  Eleverne skal opnå viden omkring hensigtsmæssig 
  formidling i forhold til afsender-modtager forholdet

- Eleverne skal blive i stand til at forholde sig kritiske overfor måden hvorpå reklamer, film osv. bruger stilistiske træk til at påvirke modtageren

Indhold: Stofvalg/emne
Arbejdsformer
Eleverne introduceres til forskellige novellefilm herunder ”Gråvejr”. Endvidere skal de præsenteres for et storyboard.
Derudover vil eleverne komme til at arbejde med forskellige digitale remedier herunder computer og kamera, hvor der især vil være fokus på programmet iMovie/MovieMaker.
Eleverne arbejder primært i grupper.


Tilrettelæggelse af
undervisningen:

Principper og organisering
Vores undervisningsforløb er udarbejdet med inspiration fra TLC og vil være præget af både induktive og deduktive arbejdsmetoder.  
Eleverne skal først og fremmest have genrekendskab til  novellefilm og på baggrund af denne viden blive i stand til selvstændigt at analysere, fortolke og vurdere novellefilmen ”Gråvejr”. Derefter udarbejder læreren i samarbejde med eleverne et storyboard således, at eleverne stilladseres til selvstændigt at kunne konstruere en kortere novellefilm.


Læreropgaver:
Ledelse og organisering
Vi vil bestræbe os på at være struktureret og målrettet, og vores lærerolle vil primært være vejledende og guidende i forhold til elevernes arbejde.

Tegn
Vi vil bestræbe os på, at bruge klasserummet og bevæge os rundt blandt eleverne. På den måde har vi mulighed for at samtale med eleverne og involvere os i deres arbejde. Herigennem skulle det gerne blive tydeligt, hvorvidt eleverne er på rette vej mod målene.

Evaluering
Undervisningsforløbet evalueres i form af et slutprodukt, hvor eleverne gruppevis har konstrueret en kortere novellefilm. Dette vil give os et indblik i, hvorvidt eleverne har formået at anvende den viden, de har tilegnet sig gennem forløbet. Elevernes fremlæggelser af produktet skulle gerne give såvel lærere som elever mulighed for at forholde sig kritisk og reflekterende til produktet.





























































































Logbog

I dag påbegyndte vi optagelserne til vores film, men da vejret ikke var med os, blev vi nødsaget til at indstille optagelserne. Vi udnyttede i stedet for tiden til at udforme vores begrundet undervisningsplan - Gitte, vi vil meget gerne, hvis du vil læse den igennem især i forhold til målene, er disse fyldestgørende?
Vi er bevidste om, at undervisningsplanen skal tage udgangspunkt i vores egne erfaringer under dette forløb, men da vi tidligere har arbejdet med filmredigering, ved vi, hvilke udfordringer dette kan give, og vi føler os derfor rustet til at udarbejde undervisningsplanen, inden vi er færdige med optagelser, redigering m.m. I udarbejdelsen af vores undervisningsplan har vi været bevidste om, at eleverne i skolerne anvender medierne som en naturlig del af deres hverdag, vi har derfor forsøgt at inkorporere dette i vores forløb (Levende billeder kap. 2).
Som inspiration til vores undervisningsplan har vi repeteret tidligere lært teori: TLC-modellen, som er fundet i bogen "Genreskrivning i skolen".
Vi fandt det udfordrende at skulle "skitsere" en undervisningsplan på baggrund af en fiktiv klasse, men vi synes alligevel at det lykkedes fint. Derudover har vi haft svært ved at finde ud af, hvor meget vi skal have med, når vi skitsere et undervisningsforløb, hvor meget er det meningen, at vi skal  gå i dybden? Hvad skal vi have med? Er der noget vi kan undlade?


Vurdering

Den 21/1-2015

På baggrund af analysen har vi valgt at lave en mere dybdegående vurdering af "Gråvejr". Vi har valgt at udforme dette i et indlæg for sig, da dette er mere overskueligt for læseren.

Vurdering

Som det fremgår af vores undervisningsforløb, er planen med denne film at arbejde med etiske dilemmaer. Filmen handler jo om selvmord, hvilket er et tungt emne, som ofte er tabubelagt. Den komiske måde, hvorpå Anne Heeno har valgt at fremstille denne film, finder vi umiddelbart ikke særlig velegnet, hvis målet er at frembringe en større etisk diskussion, hvor eleverne gerne skulle reflektere over emnet. Denne diskussion vil nemt blive meget alvorlig og svær at starte, dog vil emnets seriøsitet på intet tidspunkt være tvivlsom. Vi vurderer, at emnet latterliggøres i måden hvorpå personerne, og deres individuelle grunde til at begå selvmord, fremstilles. På den anden side kan denne latterliggørelse være en måde at gøre emnet mere afslappet og knap så alvorligt, hertil spiller musikken også en stor rolle. Vi forestiller os, at dette vil gøre emnet lettere at diskutere.
Vi vurderer altså den indholdsmæssige del af filmen, som værende egnet som læringsmiddel, dog med forbehold. Vi forestiller os, at dette etiske dilemma kunne åbne op for en samtale omkring flere eksistentielle spørgsmål fx. Hvad er etik og moral? Er der en gud? Hvem bestemmer hvornår og om man skal leve eller dø?
Disse spørgsmål vil blive forsøgt diskuteret på baggrund af elevernes egen viden herom, samt generelle filosofiske og religøse tanker, samtidig med at der drages paralleller til filmens måde at fremstille dette dilemma på. Målet med denne diskussion vil være, at give eleverne et mere nuanceret billede af udvalgte etiske dilemmaer, samt hvorledes man ved hjælp af filmiske virkemidler kan formidle et budskab som er tabubelagt.
Samtidig vil en vigtigt del af dette undervisningsforløb være, at eleverne formår at forholde sig kritisk både til deres egenproduktion og diskussionerne på klassen.

På baggrund af den tekniske analyse vurderer vi, at de tydelige stilistiske træk gør det muligt at imitere en udvalgt del af filmen. Til dette formål finder vi filmen egnet som læringsmiddel, da man vil kunne gå i dybden med en analyse af udvalgte scener, så eleverne får en grundig viden omkring filmens mange stilistiske træk.
Det væsentlige er altså, at man har et klart mål med anvendelsen af denne film. Hvilke refleksioner skal der være fokus på osv.? Foruden de eksistentielle refleksioner, som nævnt ovenfor, kan man ligeledes diskutere, hvorvidt det er i orden at fremstille et så alvorligt emne på en sådan komisk måde. Hvad gør det for filmen? Og hvordan påvirker det seeren?

Vi er lidt ambivalente overfor denne film. På den ene side, mener vi, at det er befriende for et sådan alvorligt emne, at der løsnes op og alvoren lægges på hylden for en stund. Filmen giver mulighed for refleksion og dybere tanker, og gennem vores arbejde er vi derfor også blevet mere bevidste omkring, at denne film ikke blot kan spises af med vendinger som; "det er også synd for dem" og "du skal lære, at livet ikke altid er rosenrødt." I stedet skal man grave dybere og stille sig selv kritiske spørgsmål som; "hvorfor er de to kommet så langt ud?", "hvad stiller man op, når man er i denne situation?" og "er selvmord en egoistisk drift?" Det er gennem dette arbejde, at diskussionen bliver spændende og elevernes egne refleksioner kan nå nye højder. På den anden side, er emne meget sårbart og sidder der i klassen elever som har dette tæt inde på livet, da vurderer vi, at denne komiske fremstilling, kan have en negativ effekt. Så man skal som lærer virkelig overveje, hvordan man bruger filmen. Derfor mener vi, at denne film er eget som undervisningsmateriale til en 9. klasse.


tirsdag den 20. januar 2015

Storyboard

Den 19/1-2015

Storyboard





Logbog


Vi har i dag haft undervisning, hvor vi sammen med Gitte har analyseret 15 minutter af et afsnit fra Matador. I denne time er vi blevet opmærksomme på, hvor vigtige de forskellige virkemidler i serien er i forhold til form og indhold. 
Når vi i vores analyse omtaler de hurtige kameraskift, er dette reelt set klipning. Dette er vi opmærksomme på, og det er dette stilistiske træk, som vores egenproduktion primært vil bære præg af. 
Efter undervisningen har vi haft vejledning, hvor det blev klart, at vi skulle være mere kritiske i vores fortolkning og vurdering af filmen. Fremadrettet vil vi gå ind og arbejde med fortællersynsvinkel i Gråvejr, da dette kan give og en indikation af hvem der fortæller historien, hvilket kan give budsskabet medbetydning. Vi har planer om at lave en opsamling af tolkningen og vurderingen. Heri vil vi forholde os til filmens anvendelighed, og hvorvidt det er etisk korrekt at fremstille en selvmordsfilm på en komisk måde osv. 
Gruppearbejdet har i dag bestået af at lave et story board over vores egenproduktion. Til dette har vi brugt en skabelon, for på denne måde at få styr på den enkelte scene. Samtidig med dette har vi udarbejdet et manuskript, hvor vi har fået de væsentligste replikker på plads, dog regner vi med at improvisere en del.
Vores mål er at komme i gang med at filme i morgen d. 20/1-15.

Tema og budskab

Den 14/1-2015

Tema og budskab

I dag har vi arbejdet med den tekniske analyse af vores novellefilm. Vi syntes, det var lidt svært at finde hoved og hale i det hele og få begyndt. Vi besluttede derfor at dele filmen op i mindre dele i forhold til ovenstående berettermodel. Den tekniske analyse er derfor inkorporeret i dette afsnit. Dernæst vil vi afslutte vores analyse og kommer nærmere ind på tema og budskab.

På baggrund af analysen er vi kommet frem til følgende temaer:

- Død
- Ensomhed
- Livskrise
- Venskab

Manden og kvinden i filmen står i hver deres livskrise, hvor kvinden har mistet sit livs kærlighed og manden har mistet sit højtelskede job. Det virker som om, at deres gnist på livet er forsvundet, og at de nu ikke ser nogen anden udvej end at tage deres eget liv. De er meget ensomme og giver begge udtryk for, at deres liv er meningsløst. Vi tolker dette, som værende et eksistentielt selvmord, hvor en eksistentiel krise tager meningen fra livet. Et budskab kan være, at uanset hvor meningsløst livet end kan virke, da kan man pludselig, når man mindst venter det, møde en fremmed som med sit smil kan gøre livet meningsfuldt igen. En del af det at leve er at acceptere modgang og hårde tider, og alligevel kæmpe sig igennem det. Manden og kvinden udvikler et venskab og heraf et gensidigt ansvar for hinanden. De ved begge, at hvis den ene springer, så springer den anden også og dette ansvar er ingen af dem parate til at tage. Filmens titel passer fint til temaer og budskab, da man ofte associerer en gråvejrsdag med noget trist og kedeligt. Titlen symboliserer, hvori deres liv manden og kvinden befinder sig og er ligeledes et billede af deres sindstilstand.

Logbog

Arbejdet i dag har været omfattende og ensformigt, da det tog os utrolig lang tid at lave den tekniske analyse. Vi har forsøgt at komme rundt om det hele i forhold til synsvinkler, billedformater, farver, lyd, klipning, tempo og lys. Vores film er streamet fra Filmstriben.dk, hvilket har givet os nogle udfordringer, da det ikke har været muligt at spole frem og tilbage i filmen uden at skulle begynde helt forfra. Som inspiration og hjælp til vores analysearbejde har vi anvendt teksten "Læring med levende billeder" af Hans-Christian Christiansen m.fl. Vi har forsøgt at inddrage relevant viden fra denne, men teksten var svær overskue, da mange af tekstens eksempler er lavet ud fra film, som vi ikke kender. Derfor har vi primært holdt os til det analyseværktøj, som vi selv har fundet.

Vi har haft mulighed for at repetere tidligere teori herunder Thomas Illum Hansen og hans fremstilling af multimodalitet som analysekategori. Filmen indholder mange repræsentationsformer herunder den kropslige, den billedlige og den sproglige, som hver i sær er kendetegnet ved hver deres form for modalitet. Derfor findes det relevant at inddrage begrebet multimodalitet, da filmens repræsentationsformer i et samspil kombinerer forskellige modaliteter. Vi har forsøgt at inddrage dette i vores analyse i forhold til samspillet mellem lyd og billede i filmen. 

Vi forestiller os, at filmen vil være forholdsvis let at imitere i forhold til vores egenproduktion, da den er meget naturlig i forhold til lys og location. Derudover er den enkelt opbygget og med en ligetil handling.
Ud fra ovenstående analyse vurderes det, at arbejdet med dette materiale, samt en filmproduktion heraf, vil være egnet til elever i udskolingen. Vi forestiller os, at vi som en afrunding på forløbet vil lave en samlet vurdering, hvor vi kan inddrage egne erfaringer.

Imorgen er planen, at vi skal i gang med at udarbejde et storyboard, så vi kan komme i gang med at filme. 

tirsdag den 13. januar 2015

Analyse af novellefilmen "Gråvejr" og tilhørende logbog

Den 12/1 13/1-2015

Vi mødtes igår d. 12/1, hvor vi alle tre havde set filmen og derudover forberedt os på, hvordan vi ville gribe analysen an. Vi havde hver i sær forberedt spørgsmål til arbejdet. Vi kom godt i gang med analysen, og denne danner ligeledes grundlag for næste dags arbejde (i dag d. 13/1)


Analyse af novellefilmen ”Gråvejr” instrueret af Anne Heeno

Hvad siger titlen om filmen:

-       Titlen ”Gråvejr” giver os en ide om, at filmens stemning nok er trist og mindre positiv. Vi forbinder den grå farve med sorg, og dette skaber en forventning til filmens tema og budskab. Derudover er farven grå ofte beskrevet som en farve, der reducerer energien fra andre farver. I filmen er de grålige nuancer meget dominerende, hvilket bevirker, at vi faktisk kun ser den grå farve og dermed får fornemmelsen af en manglende glæde og munterhed.   

Hvad handler filmen om:

-       Filmen handler om to personer, en mand og en dame, der forsøger at begå selvmord på en bro. De står begge midt i en krise, og de kan ikke overskue at overvinde denne og komme videre. Der er ingen af dem, der har modet til at begå selvmord og hoppe ud fra broen og i stedet oplever de pludselig en trøst og glæde i hinanden.

Hvem er hovedpersonerne:

-       Manden, spillet af Henrik Kofoed, er lige blevet fyret fra sit job som dyrepasser i en zoologisk have. Han er beskyldt for at have fodret en chimpanse med is, hvilket den nu er død af. Han forklarer, at jobbet er hele hans liv, da han aldrig har lavet andet. Han har ingen familie eller venner, men når han taler om dyrene fra zoologiske have, så udstråler han en glæde.

-       Kvinden, spillet af Rikke Louise Andersson, er lige blevet droppet af sin kæreste. Hun beskriver kæresten som værende meget dominerende og kontrollerende, men alligevel kan hun ikke leve uden ham. Hun får hele tiden af vide, at hun ikke kan finde ud af noget og, at hun ikke er god nok. 

Hvorledes udvikler hovedpersonerne sig gennem filmen:

-       I starten af filmen fremstår manden usikker og nervøs på trods af, at han er grundigt forberedt med reb og saks. Derudover tæller han, hvor mange minutter der gennemsnitligt er imellem hver bil nede på vejbanen.
Idet kvinden kommer gående på broen, får han travlt med op komme over på anden side af gelænderet, så han er klar. Det hele bliver til forhastet, og manden mister sit fokus. Kvinden gør også tegn til at ville begå selvmord. De snakker om døden, og manden forsøger at forklare damen, hvorledes man bedst får begået selvmord – det skal tilrettelægges i forhold til bilerne.

Kvinden beslutter at springe, men manden redder hende og trækker hende over gelænderet. Herefter starter en dialog mellem dem, hvor manden forsøger at ”hjælpe” kvinden til at indse, at der kan være andre ting i livet, der er værd at leve for. Kvinden fortæller, at hun har været en god svømmer og manden holder hende fast i dette og får hende til at indse, at der faktisk er noget, hun er god til.

Kvinden spiller den samme rolle for manden. Hun får ham til at indse, at det ikke var ham, der slog chimpansen ihjel. Derudover spiller hun på mandens følelser for dyrene og gør det klart for ham, at dyrene vil komme til at savne ham, hvis han springer.

De ender med at blive hinandens redning og fortrolige. De aftaler at mødes på broen dagen efter, hvor manden vil tage kaffe med. De forlader begge broen i godt humør.



Berettermodellen:


















Anslag:
(0 – 1 min. og 40 sek.)

Filmens første scene er et panoramabillede, hvor hele filmens location afsløres. Her ses altså landskabet, vejen og broen, hvorpå manden befinder sig. Vejret er trist og himlen er grå. Mandens tøj er holdt i de grå- og brunlig farver ligesom naturen omkring ham. Den grålige farve kan symbolisere sorg, kedsomhed, død og depression, hvilket komplementerer både titlen, filmens stemning og mandens sindstilstand. Kvinden kommer gående i en rød jakke og har røde solbriller på. Hun er ved første øjekast en modsætning til manden, da hun er farvestrålende og adskiller sig fra omgivelserne. Hun er desuden langt mere målrettet end manden, dette ses på hendes hurtige gang mod broen. 

Kameraet zoomer efterfølgende ind til et supernærbillede af rebet, hvorfra vinklen skifter til frøperspektiv således, at rebets løkke ses tydeligt. Herefter zoomes der ud igen til et panoramabillede, hvor det bliver tydeligt, hvad der skal til at ske. Derefter ses hovedpersonen i et halvbillede, som hurtigt overgå til et nærbillede. Her anslås stemingen i filmen, da mandens ansigtsudtryk er trist. Derudover har lyden en stor betydning for stemningen i filmen. Filmen indledes med en temasang, som igen anvendes ved filmens afslutning. Denne er på mange måder både komisk, men også trist og sørgelig. Tempoet i filmen stemmer overens med musikkens rolige toner. Bilerne og blæsten fungerer som støjlyd/effektlyd, hvilket er er miljøskabende. 


Præsentation og uddybning:
(1 min. og 40 sek. – 9 min. og 10 sek.)

En kvinde, i en rød jakke, kommer gående over mod broen og kravler over på den anden side af gelænderet, hvor manden også står. Vi vurderer, at den røde farve på kvindens jakke i dette tilfælde symboliserer spænding, energi og styrke. Filmen har indtil videre været præget af meget neutrale og triste farver, men da kvinden indtræder i billedet, kommer hun i fokus og man får en følelse af, at nu skal der ske et eller andet. Kvinden virker ligeledes langt mere målrettet end manden og man er ikke i tvivl om, at hun har modet til at tage springet. 
Der zoomes ud til et halvbillede, hvor vi ser begge parter stå og samtale omkring det at begå selvmord. Manden er velforberedt og fortæller kvinden, hvorledes man bedst gør det. Han forsøger krampagtigt at trække tiden, og han virker nervøs. Kameraviklen skifter mellem de to personer i et hurtigt tempo, og det er ikke nødvendigvis, den der taler som er i fokus. Billedet skifter ligeledes fra et halvbillede til et nærbillede. 
Dernæst skifter billedet til et helbillede i et frøperspektiv, hvor begge personer ses på samme tid. Normalt bruges frøperspektiv til at skabe et magtforhold, hvor den ene part ofte er større og mere magtfuld end den anden. I det her tilfælde er de begge lige magtfulde og kan altså selv afgøre deres skæbne. Mens de samtaler skifter billedet til et halvbillede, dog fortsat med en hurtig skiftende kameravinkel mellem de to personer.   

Da det passer med den næste bil, gør kvinden sig klar til at springe. Her bliver stemingen meget kaotisk og dette afspejles i måden, hvorpå der filmes. Kameraviklen skifter i et hurtigt tempo mellem frø-, fugl- og normalperspektiv. Billederne veksler mellem både panorama-, halv-, nær- og supernærbillede. Desuden opleves en effekt af et håndholdt kamera, da billedet bliver rystende idet kvinden lader sig falde udover broen. Filmen fortsætter i et halvbillede, da manden griber hende og hiver hende over gelænderet i sikkerhed. Inden det (i kvindens fald) får vi associationer til Jesus på korset i måden, hvorpå kvinden lader sig falde med armene ud til siden.  
Kvinden bliver efterfølgende vred over at manden har "reddet" hende. Derefter starter en samtale omkring, hvorfor de begge er på broen, og hvorfor de ønsker at begå selvmord. Manden spørger mest ind til kvinden, og får hende til dels på andre tanker. Manden filmes i frøperspektiv, hvilket indikerer, at han er ovenpå og har overskuddet lige nu. I denne scene skiftes der mellem hel-, halv- og nærbillede, dog primært nærbillede. Tempoet er blevet mere roligt og billedet er blevet lysere. Solen er på vej frem. Støjlyden er nedtonet, således dialogen er i centrum, da det er denne som bærer handlingen fremad. Scenes rolige og følelsesladet stemning fremhæves af baggrundmusikken. 


Point og no return:
(9 min. og 10 sek. – 9 min. og 32 sek.)

Point of no return finder sted, da kvinden finder et brev i mandens lomme og læser det højt (der bruges voice-over). Her vendes samtalen, og fokus ligger nu på manden. Han filmes i fugleperspektiv og hun filmes i frøperspektiv. Dette afspejler en ny rollefordeling, hvor kvinden nu har overskuddet og forsøger at hjælpe ham til at tale om sine problemer. 


Konfliktoptrapning:
(9 min. og 32 sek. – 12 min. og 45 sek.)

Konflikten mellem manden og kvinden optrappes, da kvinden fortsat borer i mandens private problemer i et forsøg på at hjælpe. Manden udviser en klar negativitet, som kvinden virker helt uforstående overfor. Kameravinklen skifter med fokus på, hvem der snakker. Baggrundsmusikken er rolig og meget følelsesladet og betoner mandens glade minder om dyrene i zoologisk have. Scenen er primært filmet i halvbillede og nærbillede, og da kvinden for første gang rører manden og tager hans hånd, da zoomer kameraet ind på dem. Musikken er stoppet og baggrundslydene bliver mere fremtrædende (vinden, en raslen med papir) Idet deres hænder mødes, starter musikken igen og er denne gang mere alvorlig, idet kvinden taler om, at dyrene i zoologisk have vil savne ham, hvis han springer ud. Musikken stopper brat da manden og kvinden begynder at skændes. 


Klimaks:
(12 min. og 45 sek. – 13 min. og 5 sek.)

Mandens negativitet bliver en så kraftig irritation for kvinden, at de nu begge presser hinanden til at begå selvmord. Idet de stiller sig over på den anden side af gelænderet og skal til at springe, rammer vi klimaks. Denne scene filmes i nærbillede og bliver til et panoramabillede, hvor hele motorvejen og lastbilen ses. Musikken er i denne scene mere dramtisk og volumen stiger. Der høres et forholdvis højt "dyyyyt" fra lastbilen og denne filmes. Afslutningen på denne scene er filmet i små hurtige klip, hvor man ser manden og kvinden skrige og dernæst filmes lastbilen fra siden af. Dette giver et indtryk af, hvor stor bilen er, og hvor meget fart den havde på --> en voldsom effekt. I et splitsekund  er billedet hvidt og dernæst fader billedet over i en lys himmel. Manden og kvinden er sløret og minder om to sjæle eller engle. Musikken ophører kort og erstattes af enkelte krage skrig. En krage er et symbol for ulykke og død, og som seer er man i tvivl om, hvorvidt de er døde eller ej? Musikken er nedtonet, mild og lidt guddommelig og man kan høre deres tunge åndedræt.   


Udtoning:
(13 min. og 5 sek. – 16 min.)

Billedet bliver gradvist tydeligere og kameraet zoomer ud til et halvbillede. Det går her op for seeren, at de begge er live. Herefter kravler de begge i sikkerhed. Der er ingen musik i denne scene, kun effektlyde og dialog. Kvinden fortæller, at hun vil vente til imorgen, og manden foreslår at tage kaffe med. Der er, igen i denne scene, en vekslen mellem halv- og nærbillede, hvilket fx afslører glæden i mandens øjne, når der zoomes helt ind på ham.
Manden forlader broen i gadedrengehop og godt humør og forsvinder ud af billedet. Temasangen fra filmens begyndelse afspilles igen, men denne gang er musikken mere glad. Vi har vurderet, at temamusikken er den samme men, at det er samspillet mellem billede og lyd, der giver denne styrkende effekt.


Point of view:

Ud fra filmens indholdsmæssige- og tekniske analyse vurderer vi, at filmen opererer med et værdiorienteret point of view og en implicit fortæller. Dette vurderes på baggrund af, at kameravinklen forholdes objektiv, og at vi som seere oplever scenen "udefra" altså, som var vi en flue på væggen. Fortælleren tillægger filmens personer nogle bestemte værdier og holdninger som tydeliggøres for seeren gennem tale, musik, bevægelse og kameravinkel, og herigennem er det muligt at føle enten sympati eller antipati for dem. Vi får altså en oplevelse af, at der bag filmens synspunkter befinder sig en "skjult" fortæller. 
Personerne filmes primært i normalperspektiv, hvilket vidner om, at vi som seere skal forholde os neutralt og ikke dømmende. 
Filmens dialoger er ofte præget af hurtige klip, hvilket vil sige, at der ofte klippes inden personen har talt færdig. Dette giver seeren en mulighed for at opleve den overforstående persons reaktion. De hurtige klip er ligeledes medvirkende til, at vi som seere ikke fastholder et bestemt fokus på en af personerne, men i stedet kan leve os ind i begges følelser og reaktioner. 


Logbog

Logbogen for i dag er skrevet sammen med vores logbog for den 14/1, da de to dage begge bestod af analyse og derfor overlappede hinanden.